Informationer
Kort over SøbySøby, der er beliggende imellem Voldum og Skørring, lader til at have været centrum omkring Lundorff slægtens opståen.
Kort over Vejrum/LunddorpVejrum og den lille by Lunddorp lader til at have givet navnet til slægten Lundorff.
Haraldslund. Haraldslund gods, som herredsfogeden Jens Jensen Lundorff sikkert var fæstebonde til, kan den dag i dag ses omkring Trige/Århus.
Lautrits Nielsen & hans søn Jens Lauritsen Lundorff
En lille historie fra helt gamle dage..I den gamle slægtsbog nævnes Laurits Nielsen, som værende far til Jens Lauritsen Lundorff og da Laurits Nielsen var bosat i byen Lunddorp, er det jo sandsynligt at slægtsnavnet Lundorff stammer herfra.
Vi er helt tilbage omkring 1620, så her er kildematerialet ikke nemt at bearbejde.
Laurits Nielsens søn, Jens Lauritsen Lundorff, var vist nok en tid borger i Randers. Han står fadder for broderens barn i Ødum, men afføres desværre ikke med bosted og stilling. Han syntes i sine sidste leveaar at have haft tilknytning til Søby i S. Hald herred, hvor to af hans børn levede omkring 1720. Hvorfra informationerne stammer melder den gamle Slægtsbog intet om, her står intet om evt. giftermål, dato for fødsel, dåb, død eller andet. Slægtsbogen indikerer på inddirekte vis (via. anernes nummerering) at han omkring marts år 1686 får sønnen Jens Jensen Lundorff.
Man kan stille sig selv spørgsmålet, "Hvorfra stammer så Jens Lauritsen Lundorff?", men informationer der er mere end 3-400 år gamle er meget vanskelig tilgængelige.
De første folketællinger forekom i den sidste del af 1700 tallet, så her er ikke meget hjælp at hente, og en gennemgang af kirkebøger (uden at vide præcist hvilke) vil være en meget langsommelig affære.
Måske må man acceptere aldrig at kende til den hele og fulde sandhed.
Hvorom alting er lader det til at Jens Lauritsen Lundorff efterlader sig sønnen Jens Jensen Lundorff.
Jens Jensen Lundorff - Herredsfogeden
Jens Jensen Lundorff - født ca. marts 1686Jens Jensen Lundorff var fra 1714-1730 herredsfoged for Saltum, Sdr. Dyrs og Øster Liisbjerg herreder og var bosat i en Haraldslund tilhørende fæstegaard i Søby i Sønderhald herred. Ifølge kirkebogen her skal Jens Jensen Lundorff være født i marts måned 1686, muligvis i Randers. Han dør i 1730, 44 aar og nogle maaneder gammel, og begraves den 30. marts på Søby kirkegaard. Kort tid inden hans død, dør hans kone Elisabeth Knudsdatter Schalstrup. De efterlader sig sønnerne Knud og Jens.
Jens Jensen Lundorff giftede sig ca. 1717, antagelig i Voldum, med Præsten Laurits Schalstrup's steddatter Elisabeth Knudsdatter.
I en artikkel om Poul Vendelbo Løvenørn, stiftamtmand i Aarhus (omtales i aarbog 1920, side 1 - 39) finder vi omtalt en betænkning afgivet i 1729 af amtmanden vedrørende underrettens betjente, hvori bemærkes følgende: "Herredsfoged Lundorff i Vester Liisbjerg m.fl. herreder er så forsømmelig, at det var bedst at blive af med ham, da der fra flere sider klages over ham, det var at ønske, at Vorherre ville kalde ham, så vi blev ham kvit".
Den 3. februar 1730 afholdtes der skifte i herredsfoged monsr. Jens Lundorff's boe og logemente i Søby efter hans afdøde hustru
Elisabeth Knudsdatter Schalstrup, som døde den 14. januar 1730 og efterlader sig to sønner:
Knud Jensen Lundorff, 11 aar gammel.
Jens Jensen Lundorff, 9 aar gammel.
Under skifteafhandlingen, der fylder 30 sider, døde imidlertid Jens Jensen Lundorff selv mellem den 23. marts og 2. maj 1730.
Haraldslund skifteprotokol 1721-1762. Jens Jensen Lundorff var bosat i "en Haraldslund tilhørende fæstegaard i Søby i Sønderhald herred" Randers Amt, Djurs Sønder herred.

