Her starter en lille historie, der skulle bringe os frem til Elisabeth Knudsdatter, der var gift med (og fik børn med) Jens Jensen Lundorff, herredsfogeden der var født omkring 1686. Dette er i direkte modstrid med hvad der står beskrevet i "Slægtsbogen", men kan betragtes som værende et faktum, da det er nøje beskrevet i eks. "En gammel Herredsfogedslægt fra Borum" trykt i Østjysk Hjemstavnforenings årbog fra 1944, samt en bog om herredsfogedslægter skrevet af Kirstin Nørgaard Pedersen.
Informationer
Kort over SøbySøby, der er beliggende imellem Voldum og Skørring, lader til at have været centrum omkring Lundorff slægtens opståen.
Kort over Vejrum/LunddorpVejrum og den lille by Lunddorp lader til at have givet navnet til slægten Lundorff.
Haraldslund. Haraldslund gods, som herredsfogeden Jens Jensen Lundorff sikkert var fæstebonde til, kan den dag i dag ses omkring Trige/Århus.
Peder Pedersen, herredsfoged i Framlev
Herredsfoged Peder Pedersen er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område, en ikke helt ukendt person. Der har tidligere været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere, og en nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.
Årsagen til at det har været muligt at finde en lang række informationer, fra en tid længe inden kirkebøgerne er bevaret, er tildelingen, samt salget af, adskillige arvelodder efter Johanne Grøn og Jesper Pedersens (bror til Peder Pedersen) jordegods. Godset havde Johanne Grøn arvet, og som hun og hendes mand havde købt i 1626, var selvejergods i Farre, som hendes første mand Sejer Andersens forfædre havde ejet og stredes om i det mindste siden 1525. Efter Jesper Pedersens død blev godset lovbudt og solgt af hans arvinger, så disse er nævnt i tre skøder dateret d. 5. oktober 1650, 25. januar 1651 og 4. december 1652. Skøderne var udstedt til Christen Pedersen i Farre, som købte deres arveparter.
Alle selvejerbønder i det Skanderborgske rytterdistrikt skulle bevise deres retsmæssige adkomst til deres ejendom, og i den forbindelse fremviste Jesper Olufsen et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted imellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borup. Den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum Mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så det var jord der havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument, et åbent brev fra Frederik den Anden, der gav Peder Pedersen og hans daværende kone Maren Andersdatter, retten til den pågældende jord. Dog skulle der gives "landgilde og afgift", som var tre ørte korn til Borum kirke, et brændsvin til Skanderborg slot, desuden skulle han passe og pleje to hofmands heste og to jægerheste tillige. Brevet var skrevet på Skanderborg Slot den 25. marts 1560 og var signeret af kongen.
Det lader ikke til at jorden, på det grundlag, blev godkendt som selveje. Men en interessant ting her er at vi kan læse af teksten ("og hans hustru Maren Andersdatter som han nu haver"), at Peder Pedersen havde giftet sig flere gange. Navnet på hans tidligere hustru er ukendt, og at hu, som nogen mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård.
I 1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virgins dag (14. december) til kongens retterting, i en sag omkring til såning af noget jord. Peder Pedersen skulle øjensynligt have tilladt at en Laurits Nielsen tilsåede noget jord, som en Bendict Jensen mente retterligt tilhørte ham. Peder Pedersen frikendes dog, da han ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
I 1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum må, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Det ses af lenregnskaberne at Peder Pedersen dør i 1609, og at Maren fritages for at betale til kronen. Hun fremgår af regnskaberne helt indtil 1623/24, så hun overlever sin mand med adskillige år.
Peder Pedersen, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1547 til 1586/87, og da en helt ung mand næppe kunne bestride et sådant hverv, må man regne med, at han var født kort efter 1500.
Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.
Død i Borum.
Børn i 1. ægteskab:
Laurits Pedersen Bording, født omtrent 1543
Niels Pedersen
Anne Pedersdatter
Børn i 2. ægteskab:
Anne Pedersdatter
Anders Pedersen, født omtrent 1551
Peder Pedersen
Oluf Pedersen
Jesper Pedersen
Niels Pedersen, Købmand, Rådmand, Borgmester
I 1582 forligtes Niels Pedersen på sin søster Anne Pedersdatters vegne med Harlev bymænd om noget jord på Lillering mark, som var tilliggende Framlev Bundgård.
Som mange andre byer havde Århus en borgervagt og en borgervæbning. Der skulle være bevaret en mønstringsrulle fra 1588, og på det tidspunkt var borgmester Niels Pedersen høvedsmand. Rullen omfattede i alt 383 mand, hvoraf de 70 bedst rustede var udstyret med harnisk, lange spyd og slagsværd. Blandt dem var også den anden borgmester Jørgen Sommerfeld og ni rådmænd, næstkommanderende hed Knud Olufsen. Det omtalte harnisk bestod af to lårskinner, et for- og et bagstykke, en stormhue og to handsker, og slagsværdet var så stort og tungt, at det måtte føres med begge hænder. Borgmester Niels Pedersen blev i 1608 af byrådet og 24 mænd sammen med Oluf Rasmussen valgt til at repræsentere Århus ved Prins Christians hyldning.
Niels Pedersen var som sagt gift tre gange, og på epitafiet i "Vor Frue kirke" ser man ham som en ældre herre med fire voksne sønner og to drenge og modsat dem de tre hustruer og fire voksne døtre. Foran dem ligger fire svøbelsesbørn, børn der er døde som ganske små, af de øvrige ti børn kender man nu kun de tre sønner samt de tre døtre. Bag personerne ses en fremstilling af hyrdernes tilbedelse. Maleriet er indsat i en stor rigt udskåret og stafferet ramme. Epitafiet er fra omkring 1616, desværre mangler teksten, der må formodes at have siddet i det nu tomme topfelt. Den ovenstående fordeling af Niels Pedersens børn på to ægteskaber bygger på deres fornavne med hensyntagen til gammel opkaldeskik. En fordeling der bekræftes af en senere arvestrid om, hvem der var berettiget til at tage arv efter Kirsten Lauritsdatters søster Mette Lauritsdatter, som var gift med borgmester Søren Jensen Frost.
Niels Pedersen, købmand og rådmand og i perioder borgmester i Århus.
Født i Borum, død i Århus efter 1616 og begravet i "Vor Frue kirke".
Gift første gang med Anne Jacobsdatter, anden gang med Kirsten Lauritsdatter og tredje gang med Karen Jørgensdatter.
Fik i alt 14 børn, hvoraf de fire døde som ganske små. Af de i alt 6 sønner og tre døtre er der kun kendskab til tre sønner og tre døtre disse er:
Børn i 1. ægteskab:
Peder Nielsen
Christen Nielsen
Karen Nielsdatter
Maren Nielsdatter
Børn i 2. ægteskab:
Laurits Nielsen Bording

