Her starter en lille historie, der skulle bringe os frem til Elisabeth Knudsdatter Smerup, der var gift med (og fik børn med) Jens Jensen Lundorff - herredsfogeden der var født omkring 1686, og som er den ældst kendte ane med slægtsnavnet Lundorff. En del af de informationer der er medtaget omkring Elisabeth Knudsdatter Smerup og hendes oprindelse er i modstrid med informationerne i ”Den Gamle Slægtsbog”, der ellers har lagt grundstenen til denne hjemmeside. De kan alligevel betragtes som værende faktuelle, da de er nøje beskrevet i "En gammel Herredsfogedslægt fra Borum" trykt i Østjysk Hjemstavnforenings årbog fra 1944, samt i en bog om herredsfogedslægter skrevet af Kirstin Nørgaard Pedersen.

Historien på denne side er ganske kortfattet og skal kun medvirke til at give et overblik over slægtens allertidligste aner. Vi starter ved Peder Pedersen, som stammer tilbage fra starten af 1500 tallet, og bevæger os frem til Elisabeth Knudsdatter Smerup, der bliver gift med  Jens Jensen Lundorff i 1688. Hermed er vi fremme på "sikker grund", hvor "Den Gamle Slægtsbog" starter. "Den Gamle Slægtsbog" blev udarbejdet i 1961 og blev trykt i en del eksemplarer, som sikkert ligger hos forskellige familiemedlemmer den dag i dag. Hvis du gerne vil gå i dybden med personerne i denne forhistorie, kan du følge "links" i højre side.

God fornøjelse.

Vi starter vores lille historie med Peder Pedersen, der var herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1547 til 1587/88. Herredsfoged Peder Pedersen er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område, en ikke helt ukendt person. Der har tidligere været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere, og en nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt. En række dokumenter, der oven i købet er underskrevet af kongen, beskriver rettighederne til et stykke jord vest for Borum Mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, skulle tilhøre Peder Pedersen, et andet dokument fortæller at han i1551 måtte give møde på Dronningborg mandag efter skt. Lucie virgins dag (14. december) til kongens retterting, i en sag omkring til såning af noget jord. Han gifter sig flere gange. Første gang er før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter. Med den ukendte kvinde får han tre børn og blandt disse børn er sønnen Niels Pedersen, hvorfra vi skal følge linjen frem til Elisabeth Knudsdatter Smerup.

Niels Pedersen var både købmand og rådmand og i perioder var han også borgmester i Århus. Han er født i Borum, død i Århus efter 1616 og begravet i "Vor Frue kirke". Gift første gang med Anne Jacobsdatter, anden gang med Kirsten Lauritsdatter og tredje gang med Karen Jørgensdatter. Han fik i alt 14 børn, hvoraf de fire døde som ganske små. Af de i alt 6 sønner og tre døtre er der kun kendskab til tre sønner og tre døtre. Blandt børnene er det datteren af 1. ægteskab Karen Nielsdatter der skal fortsætte vores linje frem til Elisabeth Knudsdatter Smerup.

Det var dengang en mandsdomineret verden, hvorfor der ikke efterladtes mange skrifter omkring kvinders gøren og laden. Derfor er det mest Karen Nielsdatters mand, Jacob Jensen, der er informationer omkring. Han var født i Vejle, og da han den 3. juni 1613 blev borger i Århus, havde han været slotsskriver i Skanderborg. Han var i nogen år ridefoged på Århusgård og ejede en gårdsavl i Århus, kaldt "Jacob Jensens på Vestergade" efter ham. Karen Nielsdatter og hendes mand blev begravet i Hvilsted kirke, hvor hans udskårne stolestades gavl stadig findes med indskriften "Jacob Jensen Vedel 1625". De fik de to sønner Jens Jacobsen og Peder Jacobsen Kane (født omtrent 1616). Det er her Jens Jacobsen vi skal følge.

Jens Jacobsen blev født i Kanegård. Han blev gift med Maren Bondesdatter, der var enke efter ridefoged på Århusgård Mogens Simonsen, der tidligere havde været skriver på Ålborghus og havde fæstet Stadsegård i 1633-34. Jens Jacobsen blev ligesom sin formand ridefoged på Århusgård og fæstede Stadsegård i 1642/43, så han og Maren Bondesdatter er nok blevet gift omtrent på samme tid. Jens Jacobsen døde i Stadsegård før 1667 og hans kone, Maren Bondesdatter, døde i Århus, hvor hun blev begravet i domkirken 20. april 1661. De fik sammen tre døtre - Karen Jensdatter, Margrete Jensdatter og Johanne Jensdatter. Vi følger sporet fremefter via. Margrete Jensdatter.

Margrete Jensdatter blev ifølge bryllupssang trykt i København i 1674 gift den 14. januar med Knud Jensen Smerup, der var sognepræst i Voldum. Ved sit ægteskab blev hun stedmor til hans fem sønner af første ægteskab med Christiane Barbera Friis. Margrete Jensdatter og Knud Jensen Smerup får sammen 8 børn, inden han dør 19. august 1688 i Voldum og efterlader en arv på ikke mindre end 2739 sldl. 3 mark 5½ sk. Blandt deres otte børn er Elisabeth Knudsdatter Schalstrup (født omtrent 1687).

 Så her er vi nu fremme,  hvor "Den Gamle Slægtsbog" med sikkerhed (inden da er der nogen usikre gisninger om en Laurits Nielsen og andet) starter - nemlig med ægteparret Elisabeth Lundorff og herredsfoged Jens Jensen Lundorff.