Hans Christian Lundorff blev døbt d. 1. august 1875 i Vejrum kirke, faddere var:
- Gårdmand Rasmus Christensens hustru Marie Cathrine Pedersdatter.
- Pigen Sophie Christensen.
- Gårdmand Frederik Eriksen.
- Gårdmand Jens Peter Sørensen.
- Ungkarl Anders Jespersen i Bromølle.
Ved Hans Christian Lundorff's 85 års fødselsdag skrev Randers Amts Avis følgende: "Når det stunder mod forår, rykker det i en murer efter at få fat i lod og ske for at komme på stilladset. Det rykker også i Hans Chr. Lundorff i Kærby, men på stilladset kommer han vist ikke i år. I morgen fylder han 85 år, så der er ikke noget at sige til, om han også skulle til at lægge op. Sidste sommer arbejdede han stadig, og for et par dage siden har han da vist også været igang med at hvidte loft med henblik på fødselsdagen. Det er altså ikke fordi de 85 år tynger. Lundorff har også fået haven bragt iorden, og ved husets gavl ligger et læs træ, som han er i fuld gang med at kløve. Men selvom han altså nok kan få dagen til at gå, har han dog tid til at stoppe den lange pibe og sætte sig et øjeblik og fortælle om de 85 år.
Hans Chr. Lundorff er fra Vejrumbro ved Viborg. Han var ud af en søskendeflok på 18, så der var ikke meget at rutte med i hjemmet. Som så mange andre måtte han ud at tjene til føden som hjorddreng, da han var 7 år. Meget andet end føden blev det heller ikke til. Der kunne blive et par træsko, lidt hoser og en gang "lat" til en skjorte. Men grød og kartofler var altså det vigtigste. Skolegang blev der ikke meget tid til, når man skulle i plads som 7 årig. Om sommeren kunne det hænde, han kom på skolebænken en gang om ugen, og om vinteren lidt mere. Men det var tidens orden, og ingen sagde noget til det. Lundorff lærte mølleriet ved Sønder Mølle i Viborg. Men det var alligevel ikke noget for ham. Det var en "Blæs Mølle" han var kommet til, og når der var vind, måtte man arbejde hårdt, mens man lå stille når vinden flovede. Fra mølleriet gik det til murerfaget, og det var straks bedre. I 1897 kom Lundorff til Kærbybro for at bygge mejeri og brugs, og så faldt han til her. I 1905 købte han en ejendom på Kærby hede. Og det vil sige: Han overtog et stykke hede og byggede selv et hus. Og så tog han ellers fat på at bekæmpe lyngen og såede i dens spor, samtidig med, kørte han mælk og der blev også tid til at mure. Man forstår, at dagen nok kunne blive lang for ham. Men det gik alligevel. Der blev født 7 piger og 2 drenge, der alle kom godt i vej. I 1940 købte han et hus i Kærby, og her bor han sammen med en datter, der holder hus for ham.
Lundorff har i bogstaveligste forstand været med til at sætte præg på egnen. Han har bygget skoler, forsamlingshuse med mere, og det meste af det står endnu. At Hans Chr. Lundorff skulle nå de 85 og være så rask idag som tilfældet er, var ellers ikke spået ham. Han var dragon i Randers og kom til skade. Da han skulle springe over hesten i gymnastiksalen, gik noget i stykker i ham, og han kom til lægen. Denne gjorde ingenting, så Lundorff fortsatte som sædvaneligt. Det gik dog så galt, at han til sidst måtte stå op i sadlen når han var ude, hvorfor han igen kom til læge. Denne beordrede ham indlagt på sygehuset, og her mente man at han vist ikke havde langt igen. Efter et længere ophold her, blev han sendt hjem som kasseret. Efter at Lundorff har lagt op, har han fået mere tid til at besøge børnene, og det hænder af og til at han tager cyklen og kører en tur til f.eks. Skrødstrup. Men hele dagen kan jo ikke gå med det, og den gamle murer indrømmer, at han faktisk også spekulerer lidt på, om han alligevel ikke skulle finde murerskeen fram igen. Nu har han haft den i hånden i mere end 60 somre - så måske går det lige med én mere.
Ved Hans Christian Lundorff's død skrev en avis følgende: Lørdag aften er fhv. murer og gdr. Hans Chr. Lundorff, Kærby, uden forudgående sygdom død, godt 85 år gammel. Han var fra Vejrumbro og kom efter endt militærtjeneste i Randers som dragon i 1897 til Kærby som murersvend. Han var med til at bygge andelsmejeriet i Kærbybro, som dette år opførtes. I Kærby lærte han sin hustru at kende. De blev gift i 1899. I 1905 købte han de 12 tdr. land mager jord på Kærby hede, som de opdyrkede, og med flid og nøjsomhed klarede familien skærene. Han byggede ejendommen med hustruen som håndlanger. Senere købte han endnu 12 tdr. land og holdt nu op med at mure. Som mælkekusk kørte han i 17 år til Kærbybro. Han har ikke deltaget meget i offentlige hverv, men var en tid bestyrelsesmedlem i hjælpekassen samt medstifter af Hald-Kærby aldersrenteforening. Hustruen døde i 1937 og i 1939 solgte han ejendommen og flyttede til Kærby, hvor han siden har boet hos sin datter, Kristine Lundorff, som omsorgsfuldt har passet faderen. Hans Chr. Lundorff var en mand, hvis ord var et ord. Han viste altid et venligt smil og var pligtopfyldende. Han efterlader 7 døtre og 2 sønner, som alle er bosat på egnen med undtagelse af en datter som er bosat på Fyn.
Hans Christian gifter sig d. 19. maj 1899 med Christine Elisabeth Sørensen, datter af husmand Søren Pedersen Fuhr og hustru Ane Laursen, Kærby. Hun blev døbt den 1. januar 1879 i Kærby kirke, faddere var: Pigen Mette Simonsen Bach. Pigen Mette Marie Jensen. Gårdmand Jens Christian Pederen. Gårdmand Knud Jensen. Ungkarl Svend Christensen Skjøt. Alle af Kærby.