Marius Lundorff og hustru Ingeborg Bolette Petersen

Marius Lundorff fødtes den 22. juni 1883 i Vejrum sogn, som søn af Frederik Lundorff og Jensine Claudine Nielsen. Marius Lundorff var en meget "berejst" mand i såvel indland som udland. Han gifter sig d. 28. april 1912 med Ingeborg Bolette Petersen, med hvem han får to sønner.

Marius Lundorff blev døbt d. 21 oktober 1883 i Vejrum kirke, faddere var:
- Pige Marie Dorthea Knudsen fra Mammen.
- Pige Laurine Sørensen fra Mammen.
- Møller Jesper Frederiksen.
- Gårdmand Frederik Eriksen.
- Gårdmand Laurits Sørensen.
Alle af Vejrum.

Marius Lundorff har gået i skole i Vejrum, efter endt skolegang kom han i skrædderlære hos sin broder i Vester Velling, efter læretiden arbejdede han som svend forskellige steder bl.a. 4 år i Randers og 4 år i Ribe indtil han i 1909 flyttede til København, hvor han havde arbejde forskellige steder indtil han blev ansat hos fa. Aage S. Stenberg, Kronprinsensgade 5, her har (1961) han arbejdet i 25 år som overtilskærer. Trods sin høje alder har Marius Lundorff, efter han holdt op med sit arbejde foretaget store udlandsrejser gennem hele Europa og en sørejse til Madeira.

Han gifter sig d. 28. april 1912 med Ingeborg Bolette Petersen, Datter af fabrikant Frederik Martin Pedersen og hustru Jacobine Frederiksen.