Peder Pedersen

Herredsfoged i Framlev herred

Peder Pedersen er en kendt person blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område. Der har tidligere været skrevet om ham og hans efterkommere. Og en nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte personer i en stor og vidt forgrenet slægt. Årsagen til at det har været muligt at finde en lang række informationer fra en tid længe inden kirkebøgerne er bevaret, er tildelingen, samt salget af, adskillige arvelodder efter Johanne Grøn og Jesper Pedersens (bror til Peder Pedersen) jordegods. Godset havde Johanne Grøn arvet, og som hun og hendes mand havde købt i 1626, var selvejergods i Farre, som hendes første mand Sejer Andersens forfædre havde ejet og stredes om i det mindste siden 1525. 

Efter Jesper Pedersens død blev godset lovbudt og solgt af hans arvinger, så disse er nævnt i tre skøder dateret d. 5. oktober 1650, 25. januar 1651 og 4. december 1652. Skøderne var udstedt til Christen Pedersen i Farre, som købte deres arveparter. Alle selvejerbønder i det Skanderborgske rytterdistrikt skulle bevise deres retsmæssige adkomst til deres ejendom, og i den forbindelse fremviste Jesper Olufsen et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted imellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borup. Den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum Mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så det var jord der havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument, et åbent brev fra Frederik den Anden, der gav Peder Pedersen og hans daværende kone Maren Andersdatter, retten til den pågældende jord. Dog skulle der gives "landgilde og afgift", som var tre ørte korn til Borum kirke, et brændsvin til Skanderborg slot, desuden skulle han passe og pleje to hofmands heste og to jægerheste tillige. Brevet var skrevet på Skanderborg Slot den 25. marts 1560 og var signeret af kongen.

I1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virgins dag (14. december) til kongens retterting, i en sag omkring til såning af noget jord. Peder Pedersen skulle øjensynligt have tilladt at en Laurits Nielsen tilsåede noget jord, som en Bendict Jensen mente retterligt tilhørte ham. Peder Pedersen frikendes dog, da han ingen uret havde gjort Bendict Jenses. I 1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum må, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Det ses af lenregnskaberne, at Peder Pedersen dør i 1609, og at Maren fritages for at betale til kronen. Hun fremgår af regnskaberne helt indtil 1623/24, så hun overlever sin mand med adskillige år.Det lader ikke til at jorden, på det grundlag, blev godkendt som selveje. Men en interessant ting her er at vi kan læse af teksten ("og hans hustru Maren Andersdatter som han nu haver"), at Peder Pedersen havde giftet sig flere gange. Navnet på hans tidligere hustru er ukendt, og at hu, som nogen mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for. Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård.