Det er ikke så meget vi ved om Rasmus Christian Lundorff. Hans storebror Frederik Lundorff er eneste barn efter guldsmeden i Horsens, der følges af slægtsbogen. Men vi ved dog at Rasmus bliver født den 21. december 1846 (slægtsbog/folketælling) i Horsens som søn af Guldsmed Christian Lundorff og hustru Maren Rasmusdatter. Han blev født som nummer 3 og havde således ved sin fødsel to storebrødre (Jens og Frederik). Rasmus bliver døbt den 21. Jun 1846 i Horsens, Vor Frelsers, Skanderborg, Danmark

Det fremgår af "danske folketællinger", at han i 1860 bor på adressen, "Skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Graven nr. 268 A".
Han er på daværende tidspunkt 14 år gammel og er lærling. Der er nok ikke tvivl om, at han er i lære som skomager, da huset han lever i bebos af skomageren Søren Sørensen og ikke mindre end 6 skomagersvende.
Senere (FT 1880) bor Rasmus på adressen "Skanderborg, Voer, Ørridslev, Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, et hus, 146". Han bor nu sammen med sin hustru Nikoline Birgitte Thrane og deres 7 årige søn, Søren Christian Lundorff. Rasmus ernærer sig nu som skomager. At han nu er gift med en "Birgitte Nikoline Thrane" kan selvfølgelig være et mærkværdigt sammentræf - men taget i betragtning, at hans fars første hustru hed "Birgitte Louise Thrane ( døde i 1839, kun 25 år gammel), kunne man formode, at hans hustru og faderens første hustru har været af samme familie.
Man kan stadig følge Rasmus i FT. 1890 og 1901, og i FT 1901 står der, at han stadig bor sammen med sin hustru Nikoline, og han har 1 levende barn og 2 døde. Det levende barn ved vi er Frederik Lundorff, så Jens Christian og Rasmus Christian er altså døde inden 1901. Ægteparret Rasmus og Nikoline har nu fået "logerende" ind. En 18 årig trafikelev og en 21 årig trafikassistent bor på samme adresse, så de må formodes at betale leje og bidrage til husholdningen. Desuden bor der en 55 årig syjomfru, hvorvidt hun betaler leje eller bidrager til husholdningen på anden vis, fremgår ingen steder
På trods af at Rasmus Lundorffs søn Søren Christian (født 5. maj 1872) er død Iflg. FT 1901, påstås det dog i selvsamme FT 1901, at han lever i bedste velgående og bor St. Blichersgade 17, Kjælderen (Slyngborgtoften) i Randers. Han ernærer sig som Portør og bor sammen med sin hustru Severine Petra Lundorff samt deres to børn, Svend Aage Lundorff og Karen Nicholine Lundorff.
Søren Christian og hustru Severine Petra Lundorff får endnu et barn den. 8. februar 1903. Sønnen døbes Holger den. 3. maj samme år.

Nedenstående informationer har jeg fra Karina Lundorff

Holger:
Holger blev gift med Grüdrun (født Nielsen 1905), og sammen fik de 6. september 1937 Jørgen Lundorff (død dec. 1993), der blev gift med Hanne (født Hansen 1. januar 1938) samt Lise Lundorff (1943-2016). Jørgen Lundorff og hustru Hanne Lundorff får datteren Karina Lundorff den 15. oktober 1961.

Karina får siden børnene:
Christian Lundorff (24. april 1982)
Niklas Lundorff (8. september 1992)
Kamilla Lundorff (11. februar 1997)